Nyheder

Tilbage til Nyheder

Coronavirus - Forlænget nedlukning af fritidsaktiviteter

Skrevet d. 07/04/2020 19:45

Kære medlemmer i Ørbæk Billard Klub.
Nedenstående har vi modtaget fra Nyborg Kommune og det følger vi naturligvis. Det betyder at klubben fortsat vil være lukket ned, foreløbig til og med den 10. maj 2020.
Klubben må ikke benyttes, hverken alene eller hvis man blot er to der vil spille sammen. Adgang i klubben og centret er forbudt.
Dette betyder også at klubbens generalforsamling er udsat på ubestemt tid. Vi melder ud når der vil være mulighed for at fastsætte en ny dato.
Vi må desværre allesammen overholde de retningslinjer der er meldt ud.
Vi håber alle vores medlemmer har det godt, er raske og passer på jer selv og jeres familie.

Med venlig hilsen
På vegne af Bestyrelsen

Jimmy Lauridsen
Tlf. 30 42 60
E-mail: j.lauridsen304@gmail.com

____________________________________


I medfør af regeringens udmelding omkring Coronavirus skal det oplyses, at alt fritids- og mødeaktivitet fortsat skal være nedlukket til og med søndag 10. maj 2020.

Det betyder, at alle centre/haller, Nyborg Svømme- og Badeland, omklædningsrum, skydefaciliteter, Keglecenter, klubhuse, gymnastiksale, alle kommunale lokaler m.fl., fodbold- og kunstgræsbaner, øvrige udendørsanlæg, Storebæltsbadet samt kultur-og aktivitetshuse skal være lukket og ikke må benyttes i den nævnte periode.

Alle foreninger der har egne eller benytter private lokaler skal ligeledes lukke ned for deres aktiviteter i ovennævnte periode.